Nyt køkken: Vi anbefaler Arnth Jensen Byg

Både det gode resultat og samarbejdet med Arnth Jensen Byg ApS undervejs får Karsten Kolind og hans familie til at anbefale håndværkerfirmaet til venner og kolleger.

Karsten Kolind fik bygget et helt nyt køkken. Og et splinternyt ovenlysvindue skaber en helt anderledes og mere åben stue.

 

”De var gode til at overtage den besværlige kommunikation med leverandøren af køkkenelementerne, og de kunne skaffe gode rabatter. Desuden var de gode til at vejlede. Som kunde kan man hurtigt stå med nogle rigtig svære valg, og her var Arnth Jensen Byg ApS gode til at fortælle, hvad de selv ville vælge”, siger Karsten Kolind.

 

Deler gerne den gode oplevelse
Han og familien har allerede anbefalet det nordsjællandske håndværkerfirma til andre i omgangskredsen. De deler gerne den gode oplevelse med at få nyt køkken med andre.

“Arnth Jensen Byg ApS gik oprigtigt op i, at vores hus blev godt. De var punktlige og effektive, og så var der altid en god stemning, når de arbejdede. De er meget sympatiske”, siger Karsten Kolind, der var glad for at få løbende informationer hele vejen gennem arbejdet med nyt køkken og ovenlysvindue.